Edeka

Edeka er en af Danmarks store fødevaregrossister og har siden 2003 været kunde hos Mit Bureau. 2 gange om året fyldes vores fotostudie med slikkepinde, chokolade og alverdens andre lækkerier, og hele bureauet går i ”edeka-mode”.

I forbindelse med udarbejdelse af de to sæsonkataloger omkring påske og jul skyder vi såvel stemningsfotos som produktfotos. I alt har vi omkring 400 produkter forbi vores linse i fotostudiet, og når fotografen er færdig fortsætter arbejdsgangen i grafisk afdeling, hvor der farvejusteres, fritlægges, optimeres og ombrydes.

Planlægningen af hvert enkelt katalog starter måneder før og altid forskudt i forhold til årstiden. Så når der er 28 grader udenfor og høj sol, laver vi julekatalog, og når julen er over os, ”fejrer” vi påske på bureauet.

Foruden de to sæsonkataloger udarbejder vi også årligt et vinkatalog for Edeka.