Reklamefilm
Reklamefilm er en budbringer af nyheder, image og brand. De opleves oftest i en afslappet og ofte humoristisk atmosfære.
Mit Bureau producerer din reklamefilm. Vi fokuserer på det rette budskab og den gode historie samtidig med, at vi skaber konsistens i forhold til din øvrige kommunikationslinie.
Videoproduktion
Sig det med levende billeder. Når et billede siger mere end 1.000 ord – hvad siger levende billeder så?
Levende billeder er en fantastisk budbringer. Med levende billeder har man muligheden for, at producere en effektiv og konkret præsentation, der fænger folk.
Når man er i besiddelse af videomateriale, har man mulighed for at lave præsentationer, der passer til messer, møder og web. Videoer som manualer og produktpræsentationer har stor gennemslagskraft. De giver produktet et stærkt markedsføringsmæssigt løft.
Mit Bureau producerer de levende billeder, du skal bruge. Vi optager sekvenserne på video, bearbejder og redigerer sekvenserne i samarbejde med dig, så budskabet går klart igennem.
Vi leverer den færdige video, som du ønsker det – på CD, DVD, bånd eller vi optimerer det til internettet.
DVDproduktion
Levende billeder er et stærkt kommunikationsmiddel og med DVD-formatet får man yderligere muligheder. DVD-formatet tilbyder en fantastisk fleksibilitet, som er kendt fra DVD-film.
Det er muligt at lave sprogversionering – på lydsiden såvel som på tekstsiden. Opdeling i afsnit, der giver overblik, har den fordel, at man effektivt og målrettet kan udvælge det, man ønsker at vise.
Prisen på DVD-medier er nede i et leje, hvor alle kan være med. Det gør DVD til et særdeles spændende og attraktivt medie.
Mit Bureau optager og producerer materialet til DVD-præsentationer på eget udstyr, hvilket sikrer dig en effektiv og professionel håndtering af opgaven.